
Eftersynet går i gang fredag den 20. juni fra kl. 18, og vil stå på i 7-8 dage. Det bliver gennemført fra en stor brolift, som kører på broen, og derfor får arbejdet betydning for trafikanterne.
For at genere trafikken mindst muligt, gennemfører Vejdirektoratets entreprenør arbejdet som aften- og natarbejde på hverdage.
Arbejdet vil på hverdage gå i gang kl. 18.00 og senest slutte kl. 06.30 den efterfølgende hverdagsmorgen. I weekenden vil arbejdet lørdag gå i gang kl. 13.30 og slutte senest kl. 8.30 morgenen efter. Søndag vil arbejdet gå i gang kl. 18.00 og være afsluttet senest kl. 06.30 mandag morgen.
Vejarbejdet er planlagt på denne måde for at sikre, at den værste myldretidstrafik er overstået inden vores entreprenør går i gang. Arbejdet kan dog alligevel medføre forsinkelser og øget rejsetid.
Arbejdsområdet vil være tydeligt afmærket med trafikkegler.
Sådan foregår arbejdet
Eftersynet foregår fra en brolift, der kører på broen. For at få plads til liften, inddrager vores entreprenør det yderste kørespor hen over broen. Arbejdet vil foregå i begge kørselsretninger dog kun én retning ad gangen. Broliften er udstyret med en stor arm, som kan føres ud på siden og ned under broen, så broen kan tjekkes både udvendigt og på undersiden.
Broliften er vindfølsom, og der er der en risiko for, at arbejderne kan blive udskudt eller forsinket på grund af vejrforhold.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, arbejdet måtte medføre for trafikanterne. På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.