Skip to main content
26. januar 2023

Stjålen cykel vendte hjem efter to måneder

Cykelhandler i Børkop fik sig en overraskelse, da cyklen, der blev stjålet fra deres butik i november, pludselig blev fundet i Aarhus.

Af: Isabella Ravn | Foto:

De fik sig en overraskelse hos cykelhandler Hans Peter Knudsen, da politiet ringede til dem og fortalte, at den cykel, der blev stjålet fra deres butik i Børkop i november, nu var fundet i god behold i Aarhus.

En kunde ville en dag i november 2022 prøvekøre en cykel fra Hans Peter Knudsens cykelforretning i Børkop – og ikke bare hvilken som helst cykel, men en model til hele 50.000 kroner. Det fik han selvfølgelig lov til, og så tog han cyklen og kom aldrig tilbage med den igen.

Bagefter sendte cykelhandleren massere af efterlysninger ud på både sociale medier og i den lokale avis for at få den dyre cykel fundet, men intet gav pote – indtil nu.

Cyklen er på ukendt vis blevet opsporet af politiet i Aarhus, der på trods af et manglende stelnummer kunne identificere den som den stjålne model fra Børkop. Nu er den tilbage hos Hans Peter Knudsen, og tyven har heldigvis holdt den i så god stand, at den stadig kan sælges som brugt.