28. maj 2025

|

Pressemeddelelse

To af Danmarks mest erfarne netværkseksperter går sammen i nyt samarbejde

Med over 50 års samlet erfaring i professionelt netværksarbejde har Bo Kristiansen og Gert Lisbjerg nu indgået et strategisk samarbejde omkring IVA NetværksUddannelsen og IVA Business Zonen.

To af Danmarks mest erfarne netværkseksperter går sammen i nyt samarbejde
Af: Ingen Vinder Alene | Foto: Ingen Vinder Alene

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Formålet er klart for Bo Kristiansen og Gert Lisbjerg: At styrke danske virksomheders evne til at bruge netværk som en aktiv og målbar forretningsstrategi. Gert Lisbjerg har i mere end 24 år arbejdet professionelt med netværk og i over 30 år arbejdet med relationsbaseret salg. Han har undervist over 120 virksomheder, faciliteret og undervist netværksgrupper over hele landet og deltaget i mere end 1300 netværksmøder. Gert er manden bag Ingen Vinder Alene-konceptet og grundlægger af IVA. Han har skabt en certificeret netværksuddannelse, hvor deltagerne lærer at arbejde strategisk med relationer og skabe konkrete resultater – både menneskeligt og forretningsmæssigt.
Alt, hvad man vil opnå i livet, sker med og gennem andre mennesker – og det er præcis den filosofi, vi bygger på i IVA. For netværk i erhvervsregi handler netop om, at man omgiver sig med de rigtige mennesker – både ift. sin virksomhed og sin person. Netværk er nemlig ikke gætværk, siger Gert Lisbjerg.
Bo Kristiansen, ejer af FirstClassNetworking er kendt som Mr. Network. Han har gennem de sidste 25 år været en af pionererne i den danske netværksverden og har undervist over 2000 virksomheder. Bo har haft mere end 30.000 medlemmer i sine netværk og har faciliteret alt fra erhvervsklubber i Superligaen til faglige netværk i samarbejde med kommuner, fonde og erhvervsråd. Han er også tidligere CEO og founder af COMAsystem – Danmarks første SaaS-platform til online kontraktstyring.
Vi har én ting til fælles: Vi ved, at netværk ikke handler om kaffe og visitkort – men om handling, sparring, læring og forretning. Og dét skaber vi nu et stærkt fællesskab omkring igennem vores mentoring og mapning af netværk ud fra vores 6 netværkszoner. Vores koncept er bygget på mange års erfaring og research, siger Bo Kristiansen.
IVA NetværksUddannelsen og IVA Business Zonen henvender sig til selvstændige, ejerledere og ambitiøse erhvervsfolk, der ønsker at bruge netværk som en reel vækstkanal. Deltagerne får adgang til undervisning, mentoring og strukturerede netværksmøder – og bliver en del af et fællesskab, hvor man både giver og får.
Vi er på en mission for at gøre netværk til en strategisk kompetence i dansk erhvervsliv gennem læring og mentoring – og få kompetencen på skoleskemaet i erhvervsuddannelserne. Og vi har en overraskelse i ærmet til de danske iværksættere: For hos os gælder én ting: Ingen Vinder Alene, afslutter Gert og Bo.
Event Information