Vi er meget tilfredse med den fortsatte vækst, som vidner om høj kundetilfredshed og stærk loyalitet blandt vores kunder. Vores langsigtede strategi om at styrke distributionskraften og være tæt på kunderne virker. Det er en fordel, vores kunder sætter pris på, siger administrerende direktør Claus Lomholdt PoulsenVæksten er drevet af en stabil udvikling på privatmarkedet samt et fortsat potentiale på erhvervsområdet. Samtidig har selskabet i 2025 indgået samarbejde med Go Forsikring for yderligere at styrke sin markedsposition og distributionskanaler. Resultatet for 2025 blev et overskud efter skat på 11,9 mio. kr., hvilket er over forventningerne og anses som tilfredsstillende. Samtidig er egenkapitalen styrket til 203 mio. kr., hvilket understøtter selskabets robuste fundament for fremtidig vækst. Det forsikringstekniske resultat udgør 6,2 mio. kr. før skat og investeringsafkastet 8,2 mio. kr. før skat. Trods øgede skadeudgifter blandt andet som følge af vejrlig og dyrere reparationer, fastholder Vejle Brand fokus på lønsom vækst. Investeringer i IT og et nyt forsikringssystem skal de kommende år bidrage til endnu bedre kundeoplevelser og mere effektive processer.
Flere kunder i 2026
Vejle Brand forventer også i de kommende år at fortsætte væksten i præmieindtægterne som led i den langsigtede strategi frem mod 2029.Det er et bevidst valg, siger Claus Lomholdt Poulsen.
