Pitch og prisuddeling
Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX og EUD/EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. Vinderen i programmet for HTX-elever Tech Innovation Programme med over 200 deltagende elever var Andreas, Luca, Kasper, Noah fra Vejle Tekniske Gymnasium. Andreas siger om deres idé:Det er et modulert insekthotel. Det har et bed på toppen til planter, og så kan man stable forskellige moduler til insekterne til sin have. Nu skal pengene fra prisen gå til at videreudvikle vores prototype.Hvordan er det at vinde?
Det er så fedt at vinde. Vi synes, der har været hård konkurrence, så vi farede op, da vi blev udnævnt som vindere. Havde vi ikke regnet med.Hvordan har det været at deltage i det her læringsforløb?
Det har været fedt at være med i. Det var lidt hektisk med små to måneder til at blive klar til at stå her. Men det har været godt, og vi har fået mange egenskaber, som vi ellers ikke villet have fået såsom pitch og det at sælge et produkt.
