Vi er meget glade for, at vi starter det nye år med en ny gruppe af Stjernestunder i en ny by. Her kan børn, der har det svært, blive en del af et fællesskab, hvor der er plads til dem, præcis som de er, siger Lise Søndergård Thomsen, der er projektleder for Blå Kors Stjernestunder. Hun fortsætter: I Stjernestunder kan deltagerne være børn sammen med andre børn. De kommer på forskellige udflugter og får en masse gode oplevelser, som de kan dele med klassekammeraterne om mandagen.Det er gratis at deltage i Stjernestunder, men tilmelding er nødvendigt. Det foregår typisk i weekenden.
Lokale ildsjæle er drivkraften
Blå Kors Danmark har tilbud om Stjernestunder i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Herning, Horsens og nu også i Vejle, som er den 11. gruppe i rækken.Den nyopstartede gruppe i Vejle er drevet af lokale ildsjæle, som har erfaring fra vores Stjernestunder-gruppe i Herning. De brænder for at bringe tilbuddet til deres hjemby og gøre en forskel i børnenes liv, siger Lise Søndergård Thomsen.Stjernestunder mødes seks weekenddage om året, hvor dedikerede frivillige voksne planlægger og afvikler alt fra fisketure og udflugter til forlystelsesparker til brunch og bowling. I Vejle har Stjernestunder samlet et stærkt hold af frivillige, der er klar med en dag fyldt med tryllerier den 17. januar.
Der er plads til flere deltagere i Vejle, så hvis man kender et barn, der kunne have brug for et frirum, eller kender nogen, der kender nogen, så skal man endelig ikke tøve med at række ud til os, lyder opfordringen fra projektlederen. Vi hører fra deltagere i andre byer, at Stjernestunder er månedens højdepunkt for mange børn, og det glæder vi os til at kunne give videre til børn i Vejle og omegn.
